Sommerhøjskole 2025

Sommerhøjskole 2025

Sommerhøjskole 2025

# Nyheder

Sommerhøjskole 2025

”DEMOKRATI”

Hr. Sørens Sommerhøjskole 26. – 28. maj 2025

 

Temaet for årets sommerhøjskole er ”Demokrati”. Vi tager det måske for givet:

At vi kan stemme. At vi kan sige vores mening. At vi kan stole på medier, domstole og politikere – i hvert fald i det store hele. Men demokratiet, både her i Danmark og i resten af EU, er under pres. Og vi har et fælles ansvar for at passe på det.

 

I flere europæiske lande har vi, på det seneste, set, hvordan frie medier bliver lukket ned, domstolene politiseres, og civilsamfundet får sværere ved at arbejde frit. Det burde få alarmklokkerne til at ringe – også herhjemme. For når demokratiet svækkes ét sted i EU, påvirker det hele vores fællesskab.

 

I Danmark mærker vi det måske mere subtilt: stigende politikerlede, dalende valgdelta-gelse og en offentlige debat, der alt for ofte bliver polariseret og fjendtlig. Unge føler sig fremmedgjorte over for et politisk system, de ikke oplever som lyttende eller relevant.

 

Men demokrati handler ikke kun om valg hvert fjerde år. Det handler om deltagelse – hver dag. Om at tage ordet, tage ansvar og tage hinanden alvorligt. Og om at stå vagt om de grundlæggende frihedsrettigheder, som hele vores samfund bygger på.

Vi må ikke blive passive tilskuere, for Demokratiet lever kun, hvis vi holder det i live.

Med oplysning, debat, engagement – og med modet til at stå op for hinanden og for fællesskabet. Det er årets sommerhøjskole og vi glæder os meget til at præsentere jer alle for vort meget spændende program….Vel mødt til Sommerhøjskolen og rigtig god fornøjelse!

 

Som altid har Sommerhøjskolen til huse i Hr. Sørens Hus i Vejlby, Søren Quists Vej 29, 8500 Grenaa, og vi starter om morgenen kl. 9.15 (undtagen tirsdag) med morgensang, og formiddagen afbrydes halvvejs af en kop kaffe med brød (indgår i prisen).

Fra kl. 12 – 13 holder vi frokostpause, hvor den medbragte madpakke forhåbentligt kan nydes både inde og ude. Dagens program slutter senest kl. 16, kun afbrudt af en pause kl. 14, hvor der serveres kaffe og kage (indgår i prisen)

Tirsdag er udflugtsdag. Vi starter kl. 7.30 og kører ud i landet med bus – hjemkomst ca. 18. Der serveres et rundstykke og kaffe /the på vejen. Frokost minus drikkevarer, entréer og anden adgang indgår alt sammen i prisen.

Onsdag afsluttes sommerhøjskolen med en fælles festmiddag kl.18 i Hr. Sørens Hus.

Desuden vil der hele uge 22 være kunstudstilling af en lokal kunstner Camilla Buddlaja Hjortshøj i Vejlby kirke, som man er velkommen til at besøge – måske i pauserne.

 

Prisen er kr. 180,- pr. dag og melder man sig til alle tre dage samlet, er prisen kr. 500,- inklusive entré og frokost om tirsdagen.

Middagen onsdag aften koster kr. 150,-.

Betaling og tilmelding med angivelse af navn, adresse, antal dage og middag plus evt. ekstra billet, skal ske skriftligt på www.norddjursmidtpastorat.dk senest d. 21. maj. Har man problemer med tilmelding, kontakt kordegn Pia Hougaard 23999995.

 

PROGRAM:

Mandag 26. maj

Kl. 09.15: Kasper Bjerregaard.


Borgmesteren i Norddjurs Kommune. Han vil fortælle om lokaldemokratiet i praksis som aktiv politiker i Norddjurs Kommune.

 

Kl. 13.00: Sanne Busk Thøisen.

Pastor og Ph.d. Marc med sit foredrag ”Rosa, demokrati og religion.”

 

Det er sjældent, at en lærd sociolog vinder genklang i de offentlige debatter.

Men Hartmut Rosa har opnået stor lydhørhed – også i Danmark – med sin teori om moderne samfunds stigende hastighed på snart sagt alle livsområder og et dertilhørende krav om vækst.

Rosa sætter fokus på de ødelæggende virkninger det har på naturgrundlaget, på demo-kratiet og på den menneskelige psyke. Men i modsætning til mange andre samfundstæn-kere vover han at udpege mulige bud på udveje af kriserne, nemlig via sin teori om mennesker som resonansvæsener, der er anlagt på at lytte og svare.

På det seneste slår han til lyd for, at religionen – i vores sammenhæng kristendommen og kirken – her har noget væsentligt at bidrage med, navnlig i forhold til demokratiets krise.

 

Tirsdag 27. maj

Afgang fra Hr. Sørens hus kl. 7.30:

Udflugtsdag til Midtjylland

Salt Minen i Mariager

Frokost i Mariager

Skørping Ny kirke

Vebbestrup Ismejeri

 

Onsdag 28. maj

Kl. 9.15: Ulla Morre Bidstrup.

Uddannelsesleder, ph.d., næstformand i Grundtvigsk Forum og tidligere sognepræst i Ålsø-Hoed-Vejlby-Homå.

 

Ulla Morre Bidstrup beskriver sit foredrag således:

Oplysning først - demokrati så.

Grundtvig er en afgørende skikkelse i forbindelse med det danske demokrati, lyder det ofte. Men faktisk var han modstander af at indføre demokrati, da forslaget først blev fremsat. For Grundtvig var det nemlig afgørende, at demokratiet blev folkestyre og ikke pøbelvælde. Måske er hans ærinde ikke helt uaktuelt i dag? Vi tager Grundtvigs briller på og iagttager nøje os selv og vores tid i lyset af hans idealer

 

Kl.13.00: Henrik Wigh-Poulsen.

  

Biskop for Århus Stift, født og opvokset i præstegården her i Vejlby, senere bosat i Ålsø præstegård. Han vil tale om demokrati i Folkekirken.

 

Kl. 18.00: Festmiddag i Hr. Sørens Hus for deltagere og påhæng. Hvis man ønsker at deltage i denne afsluttende festmiddag, skal man huske at tilmelde sig, når man tilmelder sig sommerhøjskolen


KLIK OG TILMELD HER

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed