Kirkens historie

Ålsø Kirke  er en dansk middelalderkirke, beliggende i Ålsø SognNorddjurs Kommune, 5 kilometer sydvest for Grenaa. Frem til kommunalreformen i 1970 lå den i Djurs Sønder Herred (Randers Amt).

Kirken er bygget i 1100-tallet og ombygget i 1500-tallet. Kirken har siddepladser helt op til tårnet.

Der vil senere komme meget mere om Ålsø Kirkes historie her. Men vi har flere eksemplarer tilbage af vor lille piece om Ålsø Kirke, Heri kan du læse meget mere om Ålsø Kirke

 

Kirkens bygningshistorie

Bygningen og ombygningen af Ålsø Kirke - eller Vor Frue Kirke, som den hed i middelalderen - er sket i tre afgørende faser.

Den første stenkirke

Den første fase har vi ikke mange levn fra. I den tidlige middelalder er der blevet opført en mindre kirke af rå granitog kvadre af kridt og granit. Den har uden tvivl bestået af et lille smalt kor mod øst klart afskåret fra selve kirkeskibet af en mur med en smal korbueåbning. Denne helt tradiotionelle grundplan for en romansk kirke har set sådan ud.

 

Opbygningen vidner om, hvordan gudstjenesterne foregik: Koret var forbeholdt præsten. Her fejrede han messen, mens menigheden opholdt sig i skibet.

Vil man se tydeligespor af denne tidlige kirke i Ålsø skal man op tårnet. For herfra kan man se noget af den gamlekirkes vestgavl. Desuden kan man i kirkens ydre nordmur se en indmuret rankeprydet sten, der har siddet i den første stenkirkes korbue.

 

Senmiddelalderens kirke

Går vi nu til den næste byggefase i kirkens historie - nemlig til senmiddelalderen, hvor bygningsstilen betegnes gotikken - ved vi, at kirken blev fuldstændig ombygget og som så mange andre på denne tid fik tilføjet tårn, våbenhus og sakristi. Under ombygningen har man givetvis genbrugt kvadre fra den første kirke.

 

Renaissance og forholdet til Katholm