Social drive out

Social drive out

Social drive out

# Nyheder

Social drive out

SOCIAL DRIVE OUT OPSØGER MENNESKER I DANMARKS YDEROMRÅDER, SOM HAR DET SVÆRT.

MED STØTTE FRA SOCIALSTYRELSENS HJÆLPEPAKKER SKABER VI NÆRVÆR OG HÅB - OG HJÆLPER SOCIALT UDSATTE GENNEM EN – FOR MANGE – SVÆR TID. 

EN MOBIL HJÆLPEINDSATS

Socialt udsatte i landets yderområder og små landsbyer kæmper med psykiske lidelser, misbrug, ensomhed og andre svære problemer, som forstærkes i denne tid. Frygten for corona-smitte skaber ekstra utryghed, og situationen betyder, at mange sårbare mennesker – langt fra hjælpe- og støtteforanstaltninger – mister det sociale fællesskab, der udgør et vigtigt holdepunkt i hverdagen.

Socialt udsatte i landets yderområder, der i forvejen kæmper med en kompleksitet af problemer som psykiske lidelser, ensomhed og misbrug, har det ekstra svært i denne tid. Lange afstande til hjælpe- og støtte-foranstaltninger i byerne og bekymringer for at blive smittet med corona-virus og konsekvenserne heraf, får mange socialt udsatte mennesker til at isolere sig. Følelsen af utryghed og ensomhed vokser, og for en del mennesker er både deres mentale og fysiske helbred forværret markant.

De sociale caféer, bosteder for hjemløse og projekter under KFUM’s Sociale Arbejde oplever corona-krisens konsekvenser for deres sædvanlige brugere på tætteste hold. For at afbøde disse konsekvenser driver vi med midler fra tre af Socialstyrelsens hjælpepakker et mobilt koncept, der skal give livsmod og hjælpe udsatte og sårbare mennesker i landsbyer og lokalsamfund.

INVOLVERER MANGE SÅRBARE HVER UGE

Det er med afsæt i 12 af KFUM’s Sociale Arbejdes institutioner og sociale tilbud, at vi fortsætter den sociale drive out-ordning, som startede i april 2020 og kørte i tre måneder med støtte fra TrygFonden. Social Drive Out vil besøge de samme steder 1-2 gange om ugen. Ansatte og frivillige vil udlevere mad, tøj og andre fornødenheder og samtidig fungere som kontaktpunkt for:

  • gældsrådgivning
  • retshjælp
  • konfliktrådgivning
  • spille- og rusmiddelrådgivning
  • kontakt til gadesygeplejersker mm.

Formålet med initiativet er at give socialt udsatte livsmod, håb og en følelse af samhørighed og tryghed.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed